Vestervænget

Leveret af Bomiva

Vestervænget

Bomivas boligafdeling Vestervænget i Skive var plaget af stor tomgang i afdelingen med over 100 ledige boliger ud af de dengang i alt 236 boliger. Afdelingen havde en række byggetekniske udfordringer, bl.a. klimaskærm, tag, murværk samt et varmesystem i loftet, der ikke fungerede, og der manglede tilgængelighed for de ældre beboere. Desuden var udeområderne utrygge med mange store træer, buske og mørke områder. Afdelingen lå lukket om sig selv og var hyppigt udsat for hærværk og graffiti.

Derfor udarbejdede man en gennemgribende helhedsplan med følgende renovering. Her har der bl.a. været fokus på åbenhed, modernitet og mulighed for fællesaktiviteter i trygge rammer. Det har resulteret i, at der står ca. 200 aktive på ventelisten til de 179 boliger, der i dag er i afdelingen. Afdelingen har fået et nyt omdømme i lokalområdet som et sted med et stærkt naboskab, fællesaktiviteter og trygge rammer.

Sociale elementer i boligen

Livsglæde og trivsel i boligen er et essentielt grundlag for den enkeltes deltagelse i fællesskabet og med den gennemgribende renovering af Vestervænget er boligerne naturligvis en grundsten i forandringen. Mens boligernes indre er blevet moderniseret, er der også visse greb, der særligt forholder sig til sociale renoveringer, som der er blevet inddraget i renoveringen.

Her har man skabt en langt større grad af gennemlysning både inden- og udenfor boligerne. Lys og store vinduer er med til at skabe en større grad af tryghed, særligt i de mørkere måneder på året.

Man har valgt at sammenlægge en række af afdelingens tidligere 1-værelseslejligheder, da der var efterspørgsel på større boliger særligt fra børnefamilier. Det betyder, at der er kommet en mere divers beboergruppe, der kan være med til at bruge fællesskabet på forskellige måder. De større lejligheder giver også større fleksibilitet hvad angår indretning og mulighed for at have gæster på besøg. Derudover er der også 2 gæsteværelser i afdelingen, som beboere kan benytte sig af. Det betyder, at også beboere med mindre plads i privatboligen har mulighed for at pleje deres relationer ved at have overnattende gæster.

Med rækkehuse og elevator i en tredjedel af bebyggelsen har man også sørget for større tilgængelighed, hvilket øger beboernes mulighed for at blive længere tid i egen bolig.

“En god fysisk og visuel forbindelse til fællesarealer skaber tryghed og mulighed for at knytte sociale bånd”
Sociale renoveringer, s. 28

Boligens kantzoner

En af de tydeligste ændringer i boligernes kantzoner er de store og lette altaner, der er blevet tilføjet ved renoveringen. Her kan beboerne have plads til både havebord med stole, grill, barnevogn og solseng. På altanerne kan beboerne i trygge rammer iagttage livet omkring dem og hilse på forbipasserende, og derved styrke de sociale relationer. På den måde skaber altanerne forbindelser mellem boligens private sfære og det fælles liv.

Stuelejlighederne har fået egen terrasse eller have, hvilket understøtter liv og bevægelse i kanten af rummet mellem bygningerne. Her kan beboerne hilse på naboen og snakke spontant. Indretningen af den private zone i kantzonen er med til at skabe en hjemlig stemning i kanten af fællesarealerne og skaber en god overgang, hvor hjemmet har et samspil med de fælles områder og understøtter naboskabet i afdelingen.

Dette er, kombineret med de lysere boliger med større vinduespartier, med til at skabe større åbenhed og lettere kontakt mellem beboeren inde i boligen og livet udenfor, hvilket kan forstærke tryghedsfølelsen i afdelingen. Ældre beboere kan også følge med i livet i afdelingen gennem vinduerne og altanerne, hvilket styrker det passive fællesskab.

“Altaner og vinduer kan skabe en forlængelse af den private stemning ud i fællesarealerne, hvilket øger trygheden”
Sociale renoveringer, s. 35

Fælles arealer

Afdelingens store grønne områder er i dag optimale til ophold og fællesaktiviteter. Der arbejdes stadig med udearealerne, så der bliver mange aktiviteter for både børn, unge, ældre og dem midt imellem.

Storskærmen i området er med til at oplyse beboerne om aktiviteter, og åbningen af området ud mod byen, er blevet taget godt imod. Nu går folk igennem området og en tur ud på Naturstien eller tager en løbetur på stien med harelyset. Det har givet endnu mere tryghed, at der er liv og aktiviteter.

Afdelingens gildesal kan lejes af alle beboere, og ligeledes hører der et aktivitetshus med til afdelingen, som bruges til diverse arrangementer.

“Fællesarealer med forskellige funktioner understøtter en levende afdeling og skaber derfor tryghed”
Sociale renoveringer, s. 49

Forbindelse til omgivelserne

Der er åbnet ud til omverdenen via den store markante røde port. Alle kan se ind og alle kan se ud. Der er mulighed for at opholde sig i porten på store beton-plinte og man kan gå og cykle igennem.

Storskærmen i området er med til at oplyse beboerne om aktiviteter, og åbningen af området ud mod byen, er blevet taget godt imod. Nu går folk igennem området og en tur ud på Naturstien eller tager en løbetur på stien med harelyset. Det har givet endnu mere tryghed, at der er liv og aktiviteter

Området er blevet trygt at færdes i på grund af udtynding i beplantning samt masser af lys samt forskelligt farvet lys i forbindelse med Vestervænget by Night.

 

“Nemme forbindelser til lokalområdet er vigtige for en velfungerende hverdag”
Sociale renoveringer, s. 64

Fakta

Status

Afsluttet

Projektejer

Boligtype

Opførelsesår

1968